effektiv isolering
Effektiv isolering er ekstremt vigtig i et spabad, der skal stå ude, for at minimere driftsomkostningerne. Westerbergs spabade er isoleret med termisk spejlfolie, der er monteret på spabadets yderpanel og bundplade. Det betyder, at der er et lag luft mellem selve karret og isoleringen, hvilket giver samme fordele som en termokande. Det holder på varmen fra vandet, udnytter varmen fra pumpen og reflekterer kulden bort. Vores modeller Sandhamn, Torekov, Viken og Djursholm er forsynet med tredobbelt isolering, hvilket indebærer, at der er et ekstra lag spejlfolie rundt om selve karret.